Funktionel elegance


Der har i tidens løb været mange bud på installationer, der skulle forhindre dampen og osen fra madlavningen fra køkkenet i at brede sig til resten af boligen.
Nogle løsninger har fokuseret på at gøre ventilationen så effektiv som mulig, mens andre har søgt at gøre installationen så usynlig som muligt. Det har imidlertid altid været svært at forene begge disse egenskaber i et og samme produkt.I hver sin ende af skalaen har vi det lille, sorte hul i loftet over kogepladsen, der ikke gør meget væsen af sig – hverken visuelt eller som udsugning, og i den anden ende har vi high-tech køkkenernes kæmpemæssige industriudsugninger, der hensætter beskueren til en science fiktion film eller maskinrummet på en supertanker. Funktionelt er der ikke en finger at sætte på de store industriudsugninger, men frem for blot at være en brugsgenstand i køkkenet, overtager de let hovedrollen i rummet, og resten af køkkenet bliver pludselig underordnet emfanget.Problemet med det fritstående køkkenProblematikken om emfangenes design og synlighed tog for alvor fart i takt med kogeøens indtog på køkkenscenen. Når komfuret står op ad en væg, kan emfanget let skjules i et overskab, men når køkkenet står frit i rummet, er situationen pludseligt en anden.
Som svar på dette problem dukkede der en ny type emfang op på markedet: Bordemfanget. Som navnet afslører, er der tale om et emfang, der er integreret i bordet ved siden af komfuret eller i selve komfuret. Når det ikke er i brug, er det skjult i bordet og kommer først til syne, når det tændes.
Ud fra et æstetisk synspunkt, kan man godt betragte denne løsning som den optimale til det fritstående køkken, men ud fra et installationsmæssigt og funktionelt synspunkt har løsningen nogle udfordringer: Dels kan det vanskeligt tilsluttes et afkast til det fri, dels skal det formå at suge stegeosen vandret bort fra komfuret.
Den gyldne middelvejSom en konsekvens har Thermex valgt at gå i den anden retning: Hvorfor ikke gøre en dyd af nødvendigheden og konstruere emfang, der både kan sørge for en god udsugning samtidig med, at de fremstår som smukke designelementer i harmoni med køkkenet?
I samarbejde med designeren Jacob Jensen, der nok er bedst kendt for sit B&O design, har Thermex blandt andet udviklet serien Inn-Line. Inn-Line omfatter foruden et emfang også en ovn og induktionskogeplade.Med sin stilsikre sans for elegance, har Jacob Jensen skabt et emfang, der gennem sin enkelhed medvirker til ro i køkkenet, og som kan være kulisse for såvel familiens festlige middage som hverdagens måltider.
Emfanget svæver elegant som en flyvende tallerken over køkkenbordet. De enkle overflader og de få men funktionelle knapper giver overblik over det, der er bag dem - der sker noget. Inn-Line emfanget kommer for alvor til sin ret, når det placeres frithængende over kogepladsen, men det kan også fås til vægmontering.

Ingen kommentarer: