Der findes næsten en halv million af dem. Mange af os er vokset op i ét, og selv om de bliver beskyldt for at være både grimme, kedelige og i dårlig kvalitet, er de smækfyldt med muligheder. Parcelhusene fra 1960'erne og 1970'erne er godt på vej til at få en renæssance. Tag med en tur rundt om parcelhuset. Få indblik i mulighederne og se, hvordan andre har forvandlet deres nedslidte parcelhuse til lyse, moderne familieboliger.
Smag på ordet parcelhus, og straks ruller den indre smalfilm med barndommens billeder af veltrimmede ligusterhække og brune badeværelser med bidet. Men parcelhuset er mere end farven brun og fordommene om det anonymiserede forstadsliv bag hækken. Det er også fortællingen, om dengang hr. og fru Danmark fik mulighed for at få hus og have.
- Vi fik bedre råd, og pludselig kunne det betale sig at købe hus, fortæller Jonas Møller, der er specialkonsulent i Dansk Byggeri og i mange år har forsket i parcelhusets historie. Han er forfatter til bogen Bag Hækken, der er et kulturhistorisk portræt af danskernes foretrukne boligform - parcelhuset. Ifølge Jonas Møller var det kombinationen af stigende husstandsindkomster, gunstige skatteregler, en høj inflation samt helt nye og billige byggemetoder, der gjorde det muligt for almindelige mennesker at få opfyldt drømmen om eget hus. Velstanden fik middelklassen til at søge ud til forstæderne, hvor de byggede billige, standardiserede familieboliger. Det nye parcelhusbyggeri bredte sig med lynets hast. På 20 år blev der opført ikke færre end 450.000 af slagsen.
Gennem årene er husene blevet kritiseret for at være arkitektoniske katastrofer med dårlige planløsninger, opført i billige materialer og efter tvivlsomme byggemetoder. Og rigtigt er det da også, at mange af husene er født med både byggetekniske og arkitektoniske problemer. Men ifølge Jonas Møller holder fordommene om de dårlige parcelhuse ikke stik, og han afviser, at forstadskvartererne skulle stå over for en snarlig forslumning.
- Parcelhuset lever og har det godt. Alle undersøgelser viser, at folk passer godt på deres huse og opdaterer dem løbende.
Og skal man tro Jonas Møller, er en helt ny generation på vej ud i de efterhånden tilvoksede boligkvarterer i forstaden.
- Unge par har ikke fravalgt parcelhuset. Så snart der er børn i sigte, biver det trygge liv bag hækken interessant, og så rykker familierne ud i forstaden, fortæller Jonas Møller.
Ejendomsmægleren: De er bedre end deres rygte
- Vi slås stadig med fordomme om forstaden og livet bag ligusterhækken, når vi skal sælge et hus fra 1960'erne og 1970'erne. Men faktisk er husene lidt af en genistreg. De er funktionelt indrettede, og passer godt til den moderne børnefamilies behov. Ofte ligger husene i gode, tilvoksede områder med skoler og cykelstier. Og endelig er de ofte billigere end murermesterhuset og patriciervillaen. Poul Stubkjær, Parcelhusmægleren.
Parcelhusejeren: Fælleskabet er lige uden for hækken
- Det var lidt af en omvæltning at flytte ud i forstaden. Men vi vænnede os nu hurtigt til de nye rammer. De første år var det et udpræget sølvbryllupskvarter. Men det har ændret sig, så området i dag vrimler med børn. Der er et fint sammenhold i kvarteret og en god balance mellem privatliv og fællesskab. Men først og fremmest er det et trygt sted for børnene, der bare kan løbe frit rundt.
Thomas Kent Larsen, ejer af et parcelhus siden 1996.
Arkitekten: Drop palæstilen, når du bygger om
- De fleste af husene har et godt skelet, som betyder, at de er lette og overskuelige at bygge videre på. Ofte er det ikke antallet af kvadratmeter, der er problemet, men kvaliteten af dem. Derfor gælder det om at optimere huset ved fx at lukke mere lys ind og ændre grundplanen, så der bliver mulighed for at lave et køkken-alrum. Men glem alt om sortglaseret tegl! Det passer ikke til huset. Brian Rasmussen, arkitekt MAA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar