Få en flot plæne


Græsplæner kan anlægges i hele vækstsæsonen, men det er bedst i april og fra sidst i august til starten af oktober. Til både såning af græs og rullegræs skal jorden bearbejdes, så den er løs mindst et spadestik ned. Grav området igennem med spade/greb eller en havefræser. Bearbejd mulden med kultivator og rive. Fjern større sten samt rødder og stængler fra ukrudt. Vækstlagets har stor betydning. De øverste 25 cm af mulden skal være porøse og må gerne indeholde meget humus. Fræs fx græsafklip, blade og helt eller halvt omsat kompost ned i det øverste jordlag. Græsfrø trives bedst i en let jord, en blanding af ler, muld og sand eller grus. Lad jorden "sætte sig", inden du anlægger plænen. Vil du så, skal du tilføre gødning først. Brug fx NPK 16:5:12 - 3 kg/100 m2. Rullegræs skal først gødes senere. Bland frø med sand, spred med hånden på langs og på tværs.

Få rullegræs godt i gang
Rullegræs skal lægges på leveringsdagen, men kan holde 24 timer dækket med plast. Løsn overfladen, og vand arealet, inden tørven rulles på (der må ikke stå vandpytter). Lad plænen få en topdressing af sand, der børstes ud over plænen i et tyndt lag. Specielt over samlingerne. Giv plænen fred i 3-4 uger, indtil rødderne har godt fat.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Billigt rullegræs leveret og udlagt i hele landet.
http://www.rullegraesset.dk/